Kildemose "kult" festival 2014
31/7 - 3/8.

KILDEMOSEFESTIVAL PROUDLY PRESENTS:

THE WANDS
Saturday 18:45



The Wands is a psychedelic rock duo based in Copenhagen, Denmark.

http://www.thewands.eu/
https://www.facebook.com/thewands
www.twitter.com/thewands
www.soundcloud.com/thewands

Det er stadig kun godt to år siden, at den psykedeliske rock-duo The Wands sprang ud fra hovedstadens mangefarvede ursuppe af en undergrundskultur.
Alligevel har de med heftig turnéeren i udlandet og udgivelsen af deres debut EP Hello I Know The Blow You Grow Is Magic allerede formået at skabe sig et navn i det ny-psykedeliske musikmiljø. Kombinationen af live-erfaringerne og årevis af guitarnørderi gør den endnu-unge duo leveringsdygtige for noget af det mest solide og afprøvende rock'n'roll på den danske scene for psykedelisk rock.
For The Wands er ikke bange for at søge grænser – både for dem selv og publikum. Den musiske atmosfære er u(s)poleret eventyrlysten og med et lettere naivt lyrisk fundament. Skramlende fuzz-guitarer holder løs snor i det mystiske lydbillede, der driver frem og tilbage i orientalske tågebanker og ørkenstøv. Men forvent ikke, at det stopper der. For The Wands søger konstant længere ud – og ind – i deres live-optrædener, og der er altid plads til improvisation.
The Wands arbejder i øjeblikket på deres debutalbum, og første single "The Dawn b/w Totem" udkommer på københavnske Levitation Records i marts.

Peter Kure ~ kure@getyourasstomars.dk